Den didaktiske trekant. At vise – at opfordre – at spørge

I artiklen “Vejledningsdidaktiske grundbegreber og -positioner” beskriver Grethe Fogh Nielsen hvorfor det
er nødvendigt at beskæftige sig med vejledningsdidaktiske problemstillinger. Med baggrund i Kunzlis fortolkning af den didaktiske trekant (1998), forklares, hvordan man som vejleder kan arbejde med at afsløre forskellige positioners
blinde pletter. Med det for øje giver Grethe Fogh Nielsen et bud et bud på en mulig vejledningsdidaktisk model, der har til formål at opfordre til systematisk refleksion.
Kilde: Plant, P. & Fogh-Nielsen, G. & Hansen F. T. (2011). Vejledningsdidaktik (s. 9-38 af 176 s.). Valby: Schultz. ISBN: 9788760923371

Modellen kan anvendes til at afsløre, hvilke blinde pletter man som vejleder kan være opmærksom på. Når man vælger at analysere, hvilke elementer, der dominerer i vejledningen, vil man ofte samtidigt kunne iagttage, hvilke blinde pletter der kræver vejlederens opmærksomhed.

Forklaring:

Foregår vejledningen primært på oplevelsesaksen bliver vejlederen vejledningens blinde plet. Vejlederens valg af indhold og metode tildeles mindre betydning for forståelse af vejledning som ramme for læring og udvikling.

Foregår vejledningen primært på interaktionsaksen, bliver den blinde plet indholdsspørgsmålet.

Foregår vejledningen primært på repræsentationsaksen, bliver den blinde plet den vejledte. Fx ved at vejlederen formidler viden og kunnen, vejlederen betragtes som vigtigt, samt valg af metoder, der bedst tilgodeser dette mål.

Som vejleder kan man overveje at anvende modellen i vejledningsprocessen. Enten sammen med andre vejledere, for at reflektere over sin vejledning, eller sammen med den vejledte. Her kan en printet model være gavnlig og fungere som udgangspunkt for fælles refleksion i og over vejledningen. Modellen kan downloades herunder.