Vejledningssamtalen – spørgsmål og spørgsmålstyper

Vejledningssamtalen er en central del af et vejledningsforløb. Ifølge Karl Tomm (1992) rummer ethvert spørgsmål, en vejleder stiller, en vis hensigt og er baseret på visse antagelser. Hensigten er, at rette vejlederens opmærksomhed mod den vejledtes situation og oplevelser. Nogle spørgsmål er baseret på lineære antagelser om de fænomener, som der spørges om; andre er baseret på cirkulære antagelser. Forskellen på disse spørgsmål er ifølge Tomm ikke ligegyldig, da de ofte vil have forskellig virkning. (Kilde: Tomm, K. (1992). Er hensigten at stille lineære, cirkulære, strategiske eller refleksive spørgsmål?. I: Interviewet som intervention. Forum, Vol.4 (1992). (s.3-13)

Kilde: https://simonvejleder.blogspot.com/2019/08/karl-tomms-sprgehjul.html

Modellen anvendes “modsat uret”, dvs. man starter med “detektiv-spørgsmål” og slutter med kaptajnen. Et væsentligt fokus for vejlederen her er, at undgå den nemme løsning – at springe direkte fra detektiv til kaptajn.

Forklaring

Detektivspørgsmål (lineære) : Hensigten er at orientere sig og indkredse.  (Baggrund– Åbnefasen) (årsag-virkning). De har fokus på den indholdsmæssige side af samtalen, at indkredse problemstillingen / situationen og søger objektive årsager, facts og skaber en forståelsesramme at  tale i. Spørgsmålene lægger ikke op til nytænkning eller stimulerer til  refleksion. Der anvendes mange hv. spørgsmål. Er vigtig i åbnefaser, hvor de anvendes til at fokusere temaet og giver information til vejlederen og fokuspersonen høres. Eksempler:
Hvad er problemstillingen? Hvem gjorde hvad, sagde hvad, deltog (deltog ikke) etc? På hvilken måde oplever du det? Hvornår skete – hvad skete først –og dernæst? Hvordan ser din undervisningsplan ud?

Antropolog spørgsmål (Cirkulære): Hensigten er at udforske, udvide  forståelsen og skifte perspektiv  (Relationer / mønstre – Åbne- / ordnefasen) Centralt er ”feedback”, styring og kontrol. Hensigten er at udforske sammenhænge, relationer, forskelle,  tanker og effekter af handlinger for at undersøge den  pædagogiske praksis. Her søges ikke objektive sandheder, men i stedet for lokal  mening.•Identificerer sammenhænge og mønstre. Bruges ofte i åbne- eller ordnefaser og har en frigørende  effekt på tanken, da fokuspersonen indtager andre positioner, end han/hun plejer.
Eksempler: Kender du dette problem fra andre sammenhænge? Hvad gjorde du dengang? Er der tidspunkter og situationer, hvor dette problem ikke  er der? Er der tidspunkter og situationer, hvor dette  problem ikke er der? Hvad sker der så i stedet for? Hvilke positioner / personer har vi endnu ikke hørt – hvad  ville de sige? Hvad er det bedste ved at have dette problem? Hvis jeg var en flue på væggen, hvad ville jeg så ikke kunne  undgå at lægge mærke til?

Fremtidsforskeren (cirkulære, refleksive): Hensigten er at understøtte ændringer og  muligheder, ”forstyrre” og skabe nye idéer. (Muligheder – Ordne- lukkefasen). •Hensigten er at fremme ændringer i tanker og handlinger i kollegaens praksis ved at mobilisere egene ressourcer både  fagligt, pædagogisk og menneskeligt. Opstilles oftest med scenarier eller hypoteser, hvor man  forestiller sig nye muligheder / nye perspektiver. Effekten er ofte en oplevelse af nye valgmuligheder og måske  en revurdering af målet, da de opfordrer til nytænkning på en ”legende” måde. Anvendes ofte i ordne – eller lukkefaser, hvor fokus-personen inviteres til at se på fremtiden med nye øjne.
Eksempler: Hvis vi mødtes om 8 uger, hvad vil så være vigtig, at der var sket? Forestil dig, at en anden person har samme problemstilling  som dig, hvad synes du, at han skulle gøre? Hvordan kan du blive bedre til at håndtere problemstillingen i fremtiden?

Kaptajn-spørgsmål (løsninger, lineære): Hensigten er at afklare , påvirke og konfrontere for  at give afsæt til læring og mulige fremtidige  handlinger (Løsninger – Lukkefasen). Efterspørger enkle svar, da hensigten er at påvirke til handling. De stilles ofte, når de næste skridt mod målet skal fastslås. Kaptajnen kan virke instruerende. Spørgsmålene er ofte meget konstruktive, da de typisk trækker linjer til og kobler samtalen til deltagernes dagligdag. Anvendes typisk i lukkefaser, når der er brug for at tage beslutninger om fremtiden.
Eksempler: Hvad tænker du, at der nu skal ske? Hvad er dit første skridt? Hvilke delmål vil du opstille? Hvad vil du gøre anderledes næste gang? Hvor længe vil du vente, inden du går i gang med  det, du gerne vil? Nu har du talt om forskellige løsninger – hvad vil  du helt konkret gå hjem og gøre?

Herunder er eksempler på spørgsmål inden for de de fire kategorier. Først et eksempel fra en danskvejledning, hvor det handler om, hvordan diktater kan inddrages i undervisningen.

Detektiven
Hvor ofte arbejder I med diktatundervisning?
Hvordan arbejder I med diktatundervisningen?
Hvor oplever du at problemet opstår?

Antropologen
Bruger I diktatordene i andre sammenhænge?
Hvordan arbejdes der med fejltyperne?
Hvordan rammesætter du diktatundervisningen, så de har fokus på retskrivningen og ikke børnestavning?
Hvordan spiller elevernes diagnose ind, i forhold til at kunne automatisere og overføre diktatordene til andre sammenhænge?
Hvad gør I i andre sammenhænge, når læring har været svar at overføre til andre situationer?

Fremtidsforskeren
Hvordan kunne diktatordene bruges i andre sammenhænge?
Kan rammesætningen fra diktatundervisningen overføres til andre situationer med skriftligt arbejde?
Hvordan kan diagnosernes perspektiv tænkes ind i forhold til automatisering og overførsel?
Er diktattræning relevant i denne elevgruppe, set ud fra de vanskeligheder, som elevernes diagnoser medfører?

Kaptajnen
Har skolen nogle hjælpemidler, som kan tænkes ind i skriftligt arbejde fremover?
Kan diktatordene tænkes ind sammen med disse hjælpemidler?
Kan du forestille dig at erstatte diktatundervisningen med disse hjælpemidler?

Se et andet eksempel herunder. Her er udgangspunktet for vejledning undervisningsdifferentiering.