Kort og landskab

Mennesker indgår i sociale relationer med hinanden om de vil det eller ej. Når vi indgår i relationer, vil vi uundgåeligt interagere, også selvom vi ikke har til hensigt at gøre det. Det vil sige at vi opfatter en konteksts mening forskelligt. Dvs – der er altid forskellige versioner af samme sag.

For at forstå en pædagogisk situation må vi både iagttage hændelsen og iagttage vores egen iagttagelse. Situationen skabes i relationen mellem situationen og min iagttagelse af den. Vi kan aldrig erkende omverdenen uden for vores egne iagttagelser og fortolkning af den. Vores forståelse af os selv skabes derved primært gennem sproget.

To personer foretager formentligt forskellige distinktioner i samme givne situation. Vi ser ting, som noget, der skiller sig ud fra baggrunden. Billedet på det er, at vi laver forskellige ”kort” over det samme ”landskab”. Kort har det med at blive til landskaber over tid.

Som vejleder kan øvelsen “kort og landskab” derfor være anvendelig. Vejleder fokuserer gennem spørgsmål til den vejledte på at den vejledte, meningsfuldt, skal forsøge at skelne mellem kort og landskab.

I vejledningssamtalen er det vigtigt, at vejleder forholder sig åbent og undersøgende i forhold til den vejledtes udgangspunkt – dennes forståelse af det aktuelle, pædagogiske/didaktiske dilemma. Denne forståelse er derved “landskabet“. Vejleder forsøger via refleksive spørgsmål at relatere dette til “kortet“. Vejleder og vejledte samarbejder således om at skabe og udvikle en midlertidig social virkelighed – et fælles rum for meningsskabende dialog. Samarbejdet sker ud fra forskellige positioner og perspektiver.