Joharis vindue

Joharis vindue

Joharis-vinduet kan give værdifuld indsigt i dig selv og andre. Joseph Luft og Harry Ingham udviklede værktøjet i 1950’erne, som en måde at analysere selvbevidsthed og interpersonelle relationer på, og som en metode til at få forståelse for andre og andres adfærd og reaktioner.

Joharis-vinduets forudsætning er fire hovedområder for selvforståelse: Åbent område, skjult område, den blinde vinkel og det ukendte. Når vi opdeler områderne og undersøger, hvordan vi interagerer med andre inden for hvert felt, giver det en bedre forståelse af vores omgivelser og os selv. (https://en.wikipedia.org/wiki/Johari_window)

1.Det åbne felt: det du ved om dig selv, som også andre ved
2. Det blinde felt: det der er ukendt for dig selv, men som andre kender til
3. Det skjulte felt: det du ved om dig selv, men som ingen andre kender til
4. Det ukendte felt: det som er ukendt for dig selv, og som ingen andre kender til

Skematisk ser det således ud:

Det, som andre ved om mig og mit liv (andre kan iagttage det)Det, som andre ikke ved om mig og mit liv (andre kan ikke iagttage det)
Det, som jeg selv ved og er bevidst om i mit liv (Jeg ved det)Frit områdeSkjult område
Det, som jeg ikke selv ved og er bevidst om i mit liv (Jeg ved det ikke)Blindt områdeUkendt område

Forklaring til felterne.

1. Det åbne område

Dette felt repræsenterer den del af dig, som både du selv og andre kender til. Det kan være din kommunikationsstil, dine styrker eller vaner, som du bevidst viser frem. Jo større dette område er, desto lettere bliver det at opbygge tillid og samarbejde.


2. Det skjulte område

Her gemmer du aspekter af dig selv, som du ved, men vælger ikke at dele med andre — det kan være dine usikkerheder, følelser eller personlige tanker. At afsløre dele af dette felt med omhu kan styrke relationerne og tilliden i et team.


3. Den blinde vinkel

Dette felt består af det, som andre ser i dig, men som du ikke selv er bevidst om. Det kan være adfærd, vaner eller signaler du sender, men ikke selv lægger mærke til. Feedback er nøglen til at gøre dette område mindre og gøre dig mere selvbevidst.


4. Det ukendte område

I dette felt findes det, hverken du eller andre kender til — dine skjulte potentialer, uudforskede sider eller ubevidste begrænsninger. Ved at eksperimentere, reflektere og udforske nye situationer kan du begynde at få adgang til dele af dette område.

Se det evt. forklaret på video her fra forklarmiglige.dk (6min) https://www.youtube.com/watch?reload=9&v=htjumQCdTnY